af Henrik Strube

I år kan bassisten Bo Stief fejre 50 års jubilæum som professionel musiker. Han er rundet af generationen med Montmartre, NHØP og 80’ernes fusion og giver nu det hele videre som underviser og banddoctor.

"Jeg er fra Danmark, ikke fra hverken Amerika eller England. Det er her jeg bor, herfra jeg får mine indtryk og påvirkninger, og jeg ville gerne søge ind til noget autentisk og ægte herfra," fortæller bassisten Bo Stief. (Foto: Morten Fischer)

Kort efter mit interview med Bo Stief tikkende en mail ind fra ham. Teksten var et svar på et spørgsmål om hvorfor musik er vigtig. Og svaret virker nærmest som Bo’s eget musikmanifest:

”Når musikken spiller, kommer vi automatisk ind i et magisk, forundeligt, abstrakt ”rum”, hvor sanser og følelser, som vi ellers ikke mærker, bliver vækket. Musikken skaber et univers, hvor tiden står stille og vi oplever ting, som vi ikke vidste fandtes i os, tilstande, hvor vi glemmer os selv og bare føler og mærker. Tiden står stille, når Prince spiller på 5-øren, Roskilde eller Skanderborg. Tiden står stille og musikken samler, når man oplever Ollerup Efterskoles 120 elever synge kor. Tiden står stille, når man sidder i koncertsalen og bliver forført af symfoniorkestret der spiller. Gode dyder som fællesskab, loyalitet, kreativitet, spontanitet, passion, empati lever i musikken. Når musikken spiller, opstår der er slags ”helle” et fri ”rum”, hvor vi fortaber os til gode stemninger. Minder, glæder, sorger, savn og håb spiller musikken frem i os.  Dette ”helle” er helende og vigtigt for os.”

 

Privilegeret dansk bassist

Bo Stief har i sine 50 år som bassist været igennem hele møllen af dansk og international musikliv. Og det har været alt andet end kedeligt, fortæller han:

”Jeg har følt mig privilegeret, allerede fra første færd. På Montmartre fik jeg lov til at spille med kapaciteter som Dexter Gordon, Johnny Griffin, Art Taylor, Don Cherry, Ben Webster og mange andre. Jeg har siden arbejdet sammen med de bedste af de bedste. Jeg har fået så mange fantastiske musikoplevelser, mange flere end man nogen sinde kunne drømme om - så privilegeret har jeg været!”

Oplært af de store amerikanske jazzmusikere i Danmark, fik Bo en mesterlæreruddannelse, som kun få er forundt:

”Da jeg i sin tid begyndte at spille jazz, forstod jeg intet af musikken, men var dybt fascineret. Jeg satte mig for at studere musikken for at prøve at finde ud af, hvad den gik ud på. Langsomt gik det op for mig, hvad musik er og kan - godt hjulpet af at spille med sådan en som Dexter Gordon.”

Den nordiske tone

Med den amerikanske tradition som base, byggede Stief med årerne en karriere op som både sideman og solist. Og efterhånden fyldte den nordiske musik en stor del af hans musikalske bevidsthed, og blev en kæphest han arbejdede for at få ind som en del af undervisningen på Rytmisk Konservatorium i København, hvor han underviste:

”Jeg er fra Danmark. Ikke fra hverken Amerika eller England. Det er her jeg bor, herfra jeg får mine indtryk og påvirkninger, og jeg ville gerne søge ind til noget autentisk og ægte herfra,” fortæller han om sit projekt Den Nordiske Tone, der blev til arrangementer i Jazzhouse, hvor man blandt andet kunne møde Jan Gabarek, Lena Widemark, Arne Domnerus, Palle Mikkelborg, og mange andre repræsentanter for en nordisk, original og speciel tone i musikken.

Hvad er så den nordiske tone?

”Altså, der er rigtig mange melodier og lyde, som bliver holdt i live – ikke mindst i Norge og Sverige. Der findes en samfundsbevidsthed omkring en svensk eller en norsk lyd. Svenskere og nordmænd har rigtig nemt ved at holde liv i deres egne sange, da deres musik lever som en naturlig del af det to landes hverdag. Det har vi ikke så meget af i Danmark. Den nordiske tone er nok noget med nogen stemninger skabt af lyde som harmonerer med det nordiske sind. Musik som kun findes her, skabt på vores historie og vores kultur,” fortæller Bo, der i dag er lektor på rytmisk linje og folkemusiklinjen på musikkonservatoriet i Odense.

Inspirerende folkemusik

Arbejdet med undervisning på folkemusiklinjen har betydet meget for ham.

”Det har været fantastisk og inspirerende at kigge ind i en anden verden end den, jeg går i til daglig. Folkemusikere er ikke så elitære, på samme måde som mange føler de skal være i rytmisk musik og i den klassiske afdeling. Og det er godt for os, at blive mindet om, at der er mange måder at være musiker på. Folkemusikerne har en optimistisk tilgang til musikken og gi’r den én på frakken. De viser, at det kan være ”sjovt” at spille. Og så er de danske folkemusikere på et højt internationalt niveau. Der er bud efter dem fra hele verden og de rejser til Skotland, Canada og Australien. Fx er Harald Haugaard ustandselig i Japan! Så der er gode fremtidsperspektiver i den danske folkemusik,” fortæller Bo Stief, der ser nogle sammenhænge mellem vores sind og fart gennem livet, som er speciel for netop os, der bor her.

”Når jeg hører dansk folkemusik, kan jeg forstå den med det samme. Så snart Poul Dissing synger Svantes lykkelige dag ”om lidt er kaffen klar,” så smiler folk og føler, at de har en identitet og bliver ramt. De kan se Nina gå ud af bad og fornemme duften af kaffe. En helt særlig oplevelse. Det er ærgerligt, at der ikke er flere kunstnere som Poul Dissing, som beskriver den danske selvforståelse nøgternt uden selvfedme.”

Danske bassister

NHØP satte også gang i noget af den samme danskhed, da han indspillede ”I skovens dybe stille Ro”, mener Bo Stief, der selv har spillet sig ind i den stolte danske tradition Danmark har for internationalt anerkendte bassister, med NHØP som absolut forgangsmand med sit banebrydende spil. For NHØP viste amerikanerne, at man godt kan spille ordentligt, selv om man kommer fra Danmark, fortæller Bo:

”Da jeg var 17 år, sad jeg inde i Montmartre og kiggede på at Ellingtons musikere kom forbi. Kenny Drew, Ben Webster og Dexter Gordon kom ind, og sad og ventede på at bassoloen skulle komme og kiggede over på de der amerikanske blæsere, der tabte næse og mund over NHØP’s uovertrufne spil. Dengang var Niels Henning 17-18 år. Det var fantastisk at være vidne til at en dansk musiker fik så stor accept,” fortæller Bo, og fortsætter:

”Jeg sender ham i øvrigt  en taknemmelig og venlig tanke hver eneste dag, fordi han, forstået på den positive måde, har gjort mit liv så surt ved at sætte niveauet så højt!”

Fakta:

Bo Stief: Begyndte sin karriere som bassist i Montmartre St. Regnegade i 1963, hvor han spillede med bl.a. Dexter Gordon, Ben Webster, Don Cherry og Dizzy Gillespie.

Internationalt: Har spillet med bl.a. John Scofield, Steve Swallow, Stan Getz, Miles Davis, Eddie Harris, Chet Baker, Toots Thieleman, Pili Pili med Angelique.

Danske bands: Har i 70’erne og 80’erne spillet med bl.a. Palle Mikkelborg, Søs Fenger, Jesper Thilo, Stig Kreutzfeldt, Bobo Moreno, Ole Kock Hansen, Alex Riel, Midnight Sun, Kasper Winding, Sanne Salomonsen, Entrance, Sebastian, DR’s Big Band og Santa Cruz m.fl.

Egne bands: Bo Stief 5, Chasing Dreams, Dream Machine, Soundtrack, og Bo Stief ”One Song”, samt udgivet fem cd’er i eget navn.

Undervisning: Har undervist på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, på rytmisk- og folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium og fra 2011 på Ollerup Musik Efterskole.

Banddoctor hos over 100 bands som f. eks Sabia, Morild, Ave, Ibens, Inside the Whale, Zar, Surf in Stereo, Organic m.fl.  

Bo Stiefs spillede sin 50 års jubilæumskoncert i Diamanten d. 10. juni 2013.

Links:

www.bostief.com

www.swinging-europe.org

Ollerup sang- og musikefterskole: www.ollemus.dk


Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.