GØR DET SELV: Facebook for musikere
16-03-2011, Diverse
Facebook er pt. internettets mest populære online netværk – en online kaffebar. Men udover, at Facebook er et populært hang-out, er Facebook også et yderst seriøst redskab til branding og til at skabe synlighed omkring dig og din musik.

På DMF's Facebookside får du bl.a. links til MUSIKERENS artikler før alle andre, info om kurser, frister og "last minute" pladser hos Artlab samt mulighed for at debattere med andre musikere.
På Facebook møder du musikerkolleger, spillesteder, festivaler, koncertarrangører, journalister, anmeldere, radioprogrammer, pladeselskaber samt en masse privatpersoner, der er potentielle kunder og fans.
Som musiker kan du bruge Facebook som et personligt og professionelt vindue, du brander dig igennem. Du kan bruge Facebook som nyhedsbrev, kommunikere med kolleger og fans, microblogge, oprette netværk, forums, dele din musik, billeder, video, fortælle om koncerter og invitere til events. I det hele taget skabe synlighed omkring dig selv og din musik.
Facebook er ikke envejskommunikation, men handler først og fremmest om at kommentere, diskutere, anbefale og dele ting med hinanden. Facebook er et viralt netværk, dvs., at ting spreder sig fra bruger til bruger – hurtigt.
Facebooks opbygning ultra kort
Efter du har logget ind, kommer du ind på STARTSIDEN. Her ser du i midten alle dine venners nyheder. Du kan vælge at se TOPNYHEDER, som er Facebooks udvalg, eller du kan se SENESTE nyheder, som er en frisk opdateret liste. Du kan selv sortere og evt. fravælge nogle venners nyheder ved at klikke på knappen SKJUL udfor en vens nyhed.
Øverst finder du tre knapper ved siden af Facebook-logoet. Det første viser med et lille tal, hvis du har nye venneanmodninger og et link, hvor du kommer ind på en side og kan lede efter nye venner. Facebook foreslår venner, som kunne have en relation til dig, så det er både sjovt og en stor hjælp. Det næste ikon viser, om der er mail til dig, og den tredje knap (jordkloden) viser, hvad der er sket for nylig. Søgefeltet hjælper dig med at finde venner, grupper og professionelle sider.
Helt nederst til højre kan du klikke på CHAT og se, hvem, der er online af dine venner. Facebook har en indbygget chatfunktion, og klikker du på en person, dukker en lille boks op, som I kan skrive sammen i.
Ved siden af STARTSIDE øverst til højre finder du linket til din PROFIL. Den ser vi nærmere på, når du opretter en personlig profil.
Hvilken slags profil?
Der er flere forskellige former for Facebook-profiler: Privat PROFIL, professionel SIDE eller en GRUPPE. Jeg har selv alle tre og bruger dem i forskellige sammenhænge.
1. Opret en personlig profil
Gå ind på www.facebook.com og udfyld boksene på forsiden (navn, mail, adgangskode etc.). Klik OPRET PROFIL.
Start med at overføre et profilbillede. Tag musen over det midlertidige billede og klik på den lille blyant (skift billede). Vælg OVERFØR BILLEDE og find frem til et godt pressebillede på din computer, der kan repræsentere dig – også i miniature.
På din vægs forside, lige under dit profilbillede, finder du en boks, hvor du kan skrive en kort, tekst. Skriv fx kontaktoplysninger, links til dine andre websites, evt. professionel side, gruppeside etc. Du redigerer boksen ved at klikke på den lille blyant, der kommer frem, når du holder musen ind over.
Faneblade
Din Facebook-side har flere faner. På din forside, kaldet ’væg’, ser du dine egne updates og dine venners kommentarer hertil. Din seneste kommentar ligger sig altid øverst, indtil du sletter den eller skriver en ny. Du kan slette din egne kommentarer eller dine venners kommentarer (FJERN link eller SLET knap udfor teksten).
Klik nu på fanen INFORMATION og udfyld så meget, som du har lyst til at dele. Husk at trykke GEM ÆNDRINGER og derefter FÆRDIG MED AT REDIGERE PROFIL.
Billeder & video
Har du gode billeder, du gerne vil dele, er det en god idé at gå videre til fanebladet BILLEDER og OPRETTE ET FOTOALBUM. Har du videoklip kan du enten uploade dem på Facebook under fanebladet VIDEO, eller du kan linke en video fra fx Youtube i en statusopdatering. Det gør du ved at vedhæfte den direkte url til videoen som et link. Videoen vil så indlejre sig, så dine venner kan se den.
Indstillinger og tilladelser
Helt øverst til højre i dit browservindue finder du knappen KONTO med en dropdown-menu. Det er værd at gå KONTOINDSTILLINGER og PRIVATINDSTILLINGER igennem, så du ved, hvad du giver tilladelse til. Som udgangspunkt er din profil sat til, at man kun kan se dine oplysninger, hvis du har accepteret en person som din ven.
Facebook-adresse
Få en dedikeret adresse, f.eks: www.facebook.com/ditnavn. Gå ind på Facebook.com/username. Så indstilles din adresse automatisk.
2. Opret en SIDE (page) også kaldet fanside og professionel profil
Først og fremmest er en SIDE offentlig. Dvs. at udefrakommende kan se al indholdet. Derudover kan en SIDE ikke bevæge sig rundt på Facebook og kommentere på andre brugeres profiler. Det kan godt være en stor begrænsning, da det jo er en stor del af networkingidéen på Facebook. Men som musiker er der nogle andre smarte egenskaber ved en SIDE. Bl.a. er det rigtig nemt at loade musik op etc.
Gå ind på WWW.FACEBOOK.COM/PAGES og tryk OPRET SIDE (knap øverst til højre). Vælg kategori: Kunstner, band eller offentlig person: Vælg MUSIKER. Vælg et navn for siden og vent med at offentliggøre i første omgang. Klik OPRET SIDE.
Basisopsætning og design
Ligesom med den personlige profil skal du starte med at overføre et billede, udfylde boksen SKRIV NOGET OM under profilbilledet, redigere fanebladet INFORMATION med grundlæggende oplysninger etc. Husk at trykke GEM ÆNDRINGER. Du kan få flere faner og specialdesigne siden ved at klikke på PLUS-tegnet for enden af fanebladet.
Vigtig opsætning af fanside
Under dit profilbillede på hovedsiden finder du linket REDIGER SIDE. Klik på dette. Det er en god ide at klikke dig igennem alt, hvad der står herinde. Her finder du diverse rettighedsindstillinger, du kan oprette begivenheder og invitere fans, du kan oprette diskografi, musikafspiller (inkl. link til køb, som du selv bestemmer). DISKOGRAFI og MUSIKAFSPILLER ligger sig under fanebladet BOKSE. Når du lægger en mp3 op, vil den lægge sig på hovedtidslinjen og komme ud til dine fans. Det er rigtig smart, at der er en lille købs-knap ved siden af afspilleren. Nederst under REDIGER SIDE finder du APPLIKATIONER, dvs. små ekstra programmer/software, som kan udbygge din side.
Få fans
Når du er parat, kan du UDGIVE siden (du får hele tiden reminders herom). Begynde med at invitere fans. Klik på FORESLÅ TIL VENNER. Du finder linket under dit profilbillede. Link også til din fanside fra din personlige facebookprofil, fra din website, din blog, spred den på Twitter etc.
Din egen side-adresse
Få en dedikeret adresse, en facebook-url, til din fanside, fx: www.facebook.com/ditbandnavn.
Gå ind på Facebook.com/username. Her finder du link til INDSTIL ET BRUGERNAVN TIL DINE SIDER. Klik på den lille drop-down boks og vælg din side. Du skal have haft siden i noget tid, før det kan lade sig gøre.
3. Opret en Gruppe
Grupper er spændende, for her kan du oprette et lille, frivilligt og målrettet netværk for personer, der interesseret sig for det samme emne. Jeg har selv oprettet en gruppe, der hedder ’Fundraising til kreative projekter’, hvor jeg skriver ca. et par gange om ugen. Det er en gruppe, der består af kursister og andre, der er interesseret i at få tips, kursusdatoer etc. omkring mit kursus i fundraising. Vær ikke for ’reklame-agtig’ og del frit dine tips, viden, artikler, deadlines, good vibes etc. Som administrator og ’redaktør’ har du nogle fordele, men ellers er idéen med grupper, at man er ’ligeværdige’.
Rent teknisk sætter du gruppen op på stort set samme måde som den personlige profil og en SIDE. Så du kan nemt følge de forrige anvisninger. Du skal have en personlig profil, for at kunne oprette en gruppe, og når du skriver på siden, er det din personlige profil, der skriver (til forskel fra en SIDE, hvor afsenderen er ’siden’).
Man får mange invitationer på Facebook til både fansider og grupper. Så udfordringen er at skabe en gruppe, der rent faktisk er aktiv, hvor medlemmerne kommunikerer med hinanden. Der må gerne være en ’belønning’ for dem, der er med i gruppen. Det kan fx være rabatter, særlige events osv.
4. Tips til gode opdateringer på Facebook
- Skriv enkelt. Tænk på alle de statusopdateringer, som folk får hver dag.
- Hav målbare resultater: Kommenterer folk tilbage på det du skriver?
- Tænk over, hvilken tone du skriver i: Uformel? Humor? (Selv)ironi?
- Folk elsker links til Youtube, blogs, fede websites etc.
- Vær ikke påtrængende og spammende.
- Sørg for at det, du skriver om, er nyttigt og interessant for andre.
Links til danske musikere med en Facebook-(fan)side:
- www.facebook.com/trentemoller
- www.facebook.com/kashmiofficial
- www.facebook.com/pages/Via-Artis-Konsort/27163169709
- www.facebook.com/pages/Efterklang/36831868666?ref=ts
- www.facebook.com/group.php?gid=54034989549&ref=ts
Links til danske musikere med en facebook-gruppe
http://www.facebook.com/group.php?gid=312366535999&ref=ts
(Maiken Ingvordsens gruppe omkring fundraising til kreative projekter)
GRATIS eBOOKS
Twitter
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-twitter.html
Youtube
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-youtube.html
Blog
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-blog.html
Facebook
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-facebook.html
Myspace
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-myspace.html
Soundcloud
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-soundcloud.html
AdWords
Hent bogen her: http://sowhatcopenhagen.com/ebooks/ebook-adwords.html
VIDEO
Gør-det-selv-videoer: www.youtube.com/dendigitalemusiker
Fakta om Maiken

Maiken Ingvordsen er professionel musiker og har senest udgivet musik på Gyldendal, Politikens Forlag og Universal. Maiken arbejder til hverdag via sit firma So What Copenhagen med produktion af musik, film og design. Maiken har 12 års erfaring med branding, salg og promotion og ejer cd- & dvd-selskabet So What Film. Maiken er rådgiver og holder løbende kurser gennem hendes kursussted i København, So What Skolen, samt for bl.a. Dansk Musiker Forbund, DMF København, KODA, Workshopscenen og DJBFA.
Læs mere på www.sowhatcopenhagen.com
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.





Kommentarer fra læserne