af Henrik Strube, redaktør MUSIKEREN

Det er svært at begribe, at Erik ikke er her mere. At han ikke længere kommer springende op ad trappen til femte sal og ind på redaktionen.

Erik Moseholm 13. maj 1930 - 11. oktober 2012. (Foto: Das Büro, maj 2011)

Altid engageret, altid med en spændende nyhed, en ny ide eller et af sine utallige projekter. Aldrig med sine personlige, kunstneriske projekter som de, han til i forgårs havde med sin elskede Vigga. Det kunne man ellers godt have ønsket, men det handlede altid om andre end ham selv.

Hvad dette store, begavede menneske har skabt og udrettet for dansk musikliv lader sig ikke tilnærmelsesvis beskrive på disse, sene linier. Lad mig derfor bare ridse lidt af det op:

Erik satte sine tydelige spor som orkesterleder, pædagog, organisator, radio- /mediemenneske og som grundlægger og rektor for Rytmisk Konservatorium. Som musiker spillede han såvel jazz som klassisk, som man kan høre det på et halvt hundrede plader med internationale solister som f.eks Don Byas og Eric Dolphy, og som solist med Copenhagen Symphony Orchestra og andre. Han komponerede til og ledede alle orkesterstørrelser. Han skrev musik til teater og film og musik til de forestillinger og historiefortællinger med Vigga, som han delte livet med i 25 år.

Som organisator startede han otte danske organisationer for den rytmiske musik bl.a. sangskrivernes DJBFA, jazzmusikernes DJF og amatørernes Fajabefa (Rytmisk Musik Danmark), Nordisk Workshop og Nordjazz. Som radiochef og grundlægger af Radiojazzgruppen, (nu DR Bigbandet), etablerede han internationalt samarbejde inden for folk, rock, underholdnings- og verdensmusik gennem European Broadcasting Union (EBU).

Han etablerede Copenhagen Jazz & Rock Guides og Workshopscenen som samarbejdsorgan for studerende inden for alle kunstarter. Og han var Artistic Director for “Swinging Europe” med “European Jazz Youth Orchestra” hvor 45 europæiske lande blev involveret.

Eriks lange cv taler sit tydelige sprog om en stor, menneskekærlig og pædagogisk begavelse, der fik det til at swinge med uendelig mange mennesker. Han forstod som ingen andre at tale, så både kreative og administrative forstod ham.

Erik har haft en uvurderlig og personlig betydning for mig i al den tid, jeg har arbejdet med MUSIKEREN. Han har været en stor inspirationskilde og forbillede. Jeg kunne altid regne med ham. Lige meget om han var i København eller i huset i Italien, tog han telefonen og gav sig tid til at lytte eller læse, sætte sig ind i situationen og give mig sin mening.

Ofte, når jeg har stået i en kompliceret situation har jeg, næsten automatisk tænkt: Hvad ville Erik have gjort her? Det vil jeg også få brug for nu, hvor han ikke er her mere.

Han vil være dybt savnet. Og en tid vil der være tomt, hvor han var.

Men han efterlader sig ikke tomrum, tværtimod en mængde, højloftede rum fyldt med musik, livsglæde og mening.

Erik talte til kongen i andre mennesker. Han indgød mod, begejstring og kampvilje. Når jeg tænker på et smukt, levet og meningsfuldt liv, vil Erik være den første, jeg tænker på.

Æret være hans minde.

Henrik

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.