af Arne Würgler

”Mere differentieret service overfor medlemmer er nødvendig for at bevare solidaritet og kollektivitet i årene, der kommer”, skriver KODAs nye direktør i en leder kort efter at have tiltrådt sin nye stilling. En række forslagsstillere, bl.a. Arne Würgler, stiller sig kritiske i dette indlæg.

Det er vist det tætteste, man kan komme på newspeak. Forskelsbehandling af medlemmerne er jo det stik modsatte af solidaritet og kollektivitet.

At opdele sine medlemmer i et a-hold og et b-hold stemmer rigtigt dårligt overens med de principper enhver dansk medlemsorganisation historisk har som sit adelsmærke.

Men det kunne jo også bare en være en enkelt skævert fra en nyansat på en krævende post.

Det er det ikke.

KODA er i dag en virksomhed, som først og fremmest tænker på sig selv og sin egen overlevelse.

Side 18 i MUSIKEREN, marts 2012, kan man læse, at KODAs formand Pia Raug er helt på linje med sin nyansatte direktør: ”Hvis KODA skal holde på de store kunstnere, så skal KODA være i sand til at kunne konkurrere med de udenlandske rettighedshavere. Derfor har vi valgt at konkurrere ved at tilbyde den gruppe af rettighedshavere en særlig karriererådgivning.” Underforstået uden de store kunstnere, intet KODA.

Sagt af formanden for DJBFA, en forening, som i sin tid blev startet, som et oprør imod forskelsbehandling af KODAs medlemmer, og for at sikre et KODA, der er til for sine medlemmer.

Nu sidder hun selv på magten og synes, at KODAs såkaldte store medlemmer skal have bedre vilkår end andre. Ak ja. Helt overensstemmelse med markedet og tidsånden.

Den særlige service, der tiltænkes de udvalgte - og ikke at forglemme musikforlagene, beskrives af KODAs nys udnævnte kommercielle direktør, Trine Nielsen  (direktørknopskydning er åbenbart et forårstegn hos KODA) som en udvidet satsning på karriererådgivning.

Spørgsmålet er bare: Efterspørger KODAs store kunstnere overhovedet karriererådgivning? Er det ikke snarere noget, man burde give de små kunstnere, der endnu har succesen til gode?

Men lad det nu ligge.

KODA har faktisk, historisk set, tradition for at dyrke sin elite.

Engang blev alle nye værker vurderet og fik point. Det betød i praksis, at musik, lavet af en lille udvalgt klikke, fik en masse flere point end al anden musik. 

Men så blev det store flertal sure, og så det blev lavet om. Sådan da. For i stedet for at vurdere værkerne, så fik nu opførselsstederne forskellig værdi. Og sjovt nok fik lige de opførselssteder, hvor den samme lille klikke fra før fik deres værker opført, 10 gange mere end hvad andre kunne opnå. Ja, sådan blev det, og sådan er det vist stadig.

Og regn ikke med at DJBFAs formand gør noget ved det. Faktisk jubler hun i en aktuel leder i foreningens blad over hvor gode venner alle i KODA nu er.

Jamen altså, der må grines hele vejen hen til banken!

Forskelsbehandling gør sig vist også stadig gældende, når de nationale midler skal deles. For så får samme lille gruppe komponisters eksklusive forening en fast procent på forhånd, hvorefter de andre medlemsrige foreninger må dele resten.

DJBFA opstod som et forsøg på at skabe demokrati og gøre KODA til en forening for alle sine medlemmer.

Men af KODAs ca. 36 000 medlemmer har kun et par tusind noget, der kunne ligne indflydelse på den forening, som de skal overlade alle deres rettigheder til, hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at få nogen betaling for brugen af deres musik. KODA kalder sig en medlemsforening, men hvor finder man i dag en medlemsforening, der kun giver indflydelse og stemmeret til små 6% af sine medlemmer? 

Demokrati er vigtigt i et moderne samfund - og ikke mindst, hvis der er problemer.

Og dem har musikfolket nok af i disse tider, hvor ikke mindst digital teknologi betyder, at autorerne har hulens svært ved overhovedet at få en betaling for deres musik. Og KODAs aftaler gør næppe nogen forskel, tværtimod.

Når musikken bruges on-line skal vi fremover, ifølge KODAs direktør, der har en årsindkomst på den pæne side af millionen, kun regne med mikrobetaling. I kroner og øre faktisk ingenting. 6 øre for 3-4 minutters musik.

Man kan ligeså godt forære sin musik væk.

Men også på radioområdet er den gal. Når stationerne lægger musikken over på de digitale kanaler, kan KODA kun udbetale mindre end 1/50 af, hvad komponister og sangskrivere fik før. Det til trods for at KODA selv suverænt bestemmer, hvorledes DR-pengene skal fordeles.

Dag for dag oplever KODAs mange medlemmer, at deres egen organisation indgår den ene aftale efter den anden med fatale økonomiske konsekvenser. Er man ikke lige et stort musikforlag eller en mega mainstreamstjerne, så regn ikke med noget i fremtiden.

Men - værst af det hele - aftalerne indgås uden forudgående dialog med KODAs store medlemsskare. 

Omvendt kan man i dag opleve, at KODA meget gerne vil hjælpe medlemmerne med at sælge deres egen musik. KODA skal nu være den coachpartner, der kan hjælpe medlemmerne med deres karriere. Samtidig vil man som sagt ændre medlemsservice således, at de, der tjener mest, også får de bedste tilbud. Det kaldes i en ny folder udsendt til medlemmerne: "KODA tættere på dig". Kan KODA ikke længere skaffe betaling for brug af din musik, så kan KODA i hvert fald bruges som kursus, netværk, coaching osv... Fint nok, hvis bare ikke KODAs kerneydelse, at skaffe medlemmerne en rimelig betaling for brug af deres værker, smuldrer. For hvad skal vi med karrierecoaching, og hvorfor skal vi lære at sælge os selv, hvis der ikke længere findes et marked, hvor nogen vil betale for musikken?  

KODA ledes af en lille lukket bestyrelse, som kun meget få kan vælges ind i. Bestyrelsen holder kortene tæt til kroppen. Sammen med direktørerne sætter denne bestyrelse – uden nærmere at høre sit bagland - alene dagsordenen. En dagsorden, der nu - altså udover coaching m.m. - snart kun kan byde på almisser fra de nationale midler (så længe udlandet accepterer), men ikke klingende mønt af betydning for brug af den musik, som komponisterne har lavet eller drømmer om at lave engang. 

DJBFA var en del af en antiautoritær bevægelse. Vi ønskede at afskaffe elitens privilegier og ikke mindst demokrati.

Demokrati er en utrolig dynamisk motor. Og netop sådan en motor har kunstnerne virkelig brug for i disse digitale tider, hvor det er svært at få folk til at betale, når de kan få det hele gratis med et bare klik.

Da KODAs direktør havde skrevet sin leder og luftet sit elegante newspeak, nedlagde KODA sit medlemsblad. Hvorfor det? Ja, officielt hed det sig, at kommunikation i dag fungerer meget bedre digitalt på nettet. Men er det nu også hele sandheden?

Måske forholder det sig bare sådan, at newspeak fungerer allerbedst, hvis al kommunikation kan kontrolleres og styres effektivt. Måske er det det, KODA nu satser på.

For sin egen overlevelses skyld

Til DJBFAs og KODAs generalforsamling har jeg samme med 12 andre sat følgende på dagsorden:

Generalforsamlingen pålægger KODAs bestyrelse at arbejde for:

  • at der etableres en indflydelsesmulighed for de mange medlemmer uden stemmeret i KODA,
  • at KODAs  medlemmerne høres og inddrages inden der indgås større aftaler på online området,  
  • at planen for fordeling af KODAs årlige provenue til medlemmer og organisationer fremlægges til debat og godkendelse på KODAs generalforsamling,
  • at KODA er en medlemsorganisation, der ikke forskelsbehandler sine medlemmer ud fra indtægtsbestemte vilkår,
  • at KODA gennemdrøfter sin strategi på online-området, herunder også at se på alternative strategier og undlader at acceptere nye online-tjenester af bar skræk for, at musikbrugerne henter musikken ulovligt,
  • at KODA opruster arbejdet med at sikre offentlig kompensation for brugen af værker online samt kompensation for udlån på bibliotekerne,
  • at KODA stimulerer og understøtter fair-trade/ bæredygtige modeller på online-området, og at medlemmerne får en større afregning for afspilning i DAB, i Danmarks Radio.

Forslagstillere: 

Arne Würgler – ordinært medlem 


Lasse Helner - ordinært medlem


Louise Hausgaard – tilsluttet


Niels Ole Frederiksen –tilsluttet


Gry Harrit – tilsluttet


Thomas Thor Videre Ulstrup - ordinært medlem


Perry Stenbäck - ordinært medlem


Claus Pedersen – tilsluttet


Peter Kehl - ordinært medlem


Allan Fuglsang – tilsluttet


 Papa Piet 


Ivan Holst Nielsen 

Kommentarer fra læserne

Nicolaj Hyltén-Cavallius, 27-03-2012 14:03
Kære Birgitte Rode

KODA er en non profit medlemsforening. Det betyder, at de penge, der kører gennem "maskinen" KODA er medlemmernes penge - ingen andres. KODA forpligter sig over for sin medlemmer til at gøre sit bedste for at få en betaling, når medlemmernes musik bliver brugt – det er uanset, om det er musik til en koncert, i radio/tv, på en hjemmeside eller for den sags skyld i forbindelse med konferencer.

KODA kan imidlertid ikke garantere, at en hvilken som helst brug af medlemmers musik i alle tilfælde vil resultere i en opkrævning og afregning. Vi er som medlemsforening nemlig også forpligtet til altid at sikre, at udgifterne forbundet med at få pengene ind ikke står i et skærende misforhold med størrelsen på indtægten. Alene af den grund, at medlemmernes penge ikke bliver ”ødslet” væk til administrationsomkostninger. Netop derfor er der indimellem områder eller enkelttilfælde, hvor KODA må opgive at få en betaling. Det kan selvfølgelig være frustrerende for de kunstnere, hvis musik er blevet brugt i sådan en sammenhæng, men det ændrer ikke ved, at det er de andre medlemmers penge, som KODA skal bruge eksempelvis i forbindelse med en retssag.
Birgitte Rode, 20-03-2012 10:55
Kære Kolleger.
Lad os ikke fortabe os i personligheder, dette handler om medlemmernes rettigheder og ikke om personlig magt. HUSK at KODA medlemmers indtægter varierer hen over et langt liv som komponist. Fremtrædende sangskrivere kan være kunstnere, men lige så vel døgnfluer.

Vi er 2 komponister der har 380.000 kr. til gode i KODA,indtjent i perioden oktober 2006 - december 2008, som vi ikke kan få udbetalt.
KODA og NCB har fremsendt faktura for beløbene, men vil ikke udbetale pengene.
Dette skyldes, at kunden bor i Australien og at kunden ikke vil betale. Men igen- efter almindelig forretningspraksis er det jo ikke mit problem at KODA´s kunder ikke betaler.

Et princip der kan ødelægge alle former for forretning. I dette tilfælde har KODA retten til at opkræve pengene, men KODA har ikke noget ansvar for at pengene kommer ind eller udbetales til mig og min kollega.

På KODA´s nye beløbsberegner kan man nu se hvordan pengene bliver fordelt.
http://www.koda.dk/medlem/fra-vaerk-til-udbetaling/udbetaling/beloebsberegner/
Her kan man med det blotte øje konstatere, at alle de penge KODA opkræver for P-kælde, gymnastikforeninger, butikker, telefonlinjer, internetsider, internetfilm, events og konferencer ikke har en gennemsigtig fordeling. Samtidig virker det totalt tilfældigt, hvad der honoreres efter hvilke takster.

Det korte af det lange er, at beløbsberegneren kun understøtter det faktum, at det kun er plade - og live artister der honoreres og ikke alle os andre, der arbejder med kompositioner til alle de nye forretningsområder, som internettet og de nye digitale platforme åbner op for. Derfor bør KODA´s forvaltningsområde indskrænkes til at omfatte det KODA rent faktisk kan håndtere. Nationale rettigheder for live og radio i Danmark.

Jeg glæder mig til at få nogle seriøse forklaringer fra KODA, DJBFA´s bestyrelse og ikke én gang useriøs snak om magt. Dem der kun handler på grundlag af magt, hører ikke til i en kollektiv forvaltnings organisation.

De bedste hilsner


Birgitte Rode, KODA medl. 502249
Arne Niels, 16-03-2012 14:14
Kære Anders
Jeg skal hermed give dig en uforbeholden undskyldning. Jeg har tjekket mine papirer, og jeg har rigtig nok ikke kunnet finde dig sige noget om mikrobetaling. Udtrykket mikrobetaling stammer, såvidt jeg kan se, fra Kodas tidligere direktør, og kan således ikke lægges dig til last. Undskyld.
Med venlig hilsen
Arne
Gry Harrit, 16-03-2012 00:25
Kære alle

Jeg har intet imod, at mennesker har en fortid – det kan endda være en fordel nogen gange – men det er nu vi er her og det er fremtiden vi gerne skulle diskuttere hér! At Arne har valgt at føre en “pensionisttilværelse” er jeg i denne henseende ligeglad med, for der er en fremragende substans i hans meninger og visioner.

Arne er blevet opfordret af MUSIKEREN til, at uddybe det forslag, som han og andre (deriblandt mig selv) har indsendt til KODAs kommende ordinære generalforsamling. Ros til MUSIKEREN for dette initiativ.

Så skal vi ikke prøve at holde os til det?

Lad os starte med begyndelsen.

“Forslag til KODA´s ordinære generalforsamling tirsdag den 24. april, 2012.
Generalforsamlingen pålægger KODA´s bestyrelse at arbejde for:”

Der ikke tale om ændringer af vedtægter o.l. Meningen bør være tydelig for enhver, at der er tale om et ønske om, at det er generalforsamlingen - og ikke bestyrelsen selv - der fastlægge retningen for det fremtidige arbejde for KODAs bestyrelse.

• “at der etableres en indflydelsesmulighed for de mange medlemmer uden stemmeret i KODA,”

Vi nævner stadig ikke en vedtægtsændring, MEN det er én blandt flere muligheder. En anden kunne være en observatørstatus I KODAs bestyrelse. Lad os da debatere eventuelle andre mulige scenarier.

• “at KODAs medlemmer høres og indrages inden der indgåes større aftaler på online området,”

Det er rigtig fint, at KODA har intensiveret sine dialogmøder og diskussionsmøder med medlemmerne. Men som det er nu, står dette element meget alene! Det er virkelig ikke særlig hensigtsmæssigt og det må i særdeleshed ikke erstatte strukturelt vedtaget rammer for og om inflydelsesret og/eller høringsret.

Man kan spørge, om ikke medlemmernes stemme bliver artikuleret hos medlemsorganisationerne? Måske ja, for en dels vedkommende. For er det nu sandt, at de mest indtjenende kunstnere er organiseret I medlemsorganisationerne? Jeg kender ikke den præcise fordeling, men det ville ikke kræve meget arbejde for KODA, at se på opgørelsen over de mest spillede kunstnere se på et eventuelt medlemsskab. Men jeg har selv den store glæde igen at være “aktiv” i branchen, også som skabende kunstner, og ja, vi taler jo sammen “derude”.

• “at planen for fordeling af KODAs årlige provenue til medlemmer og organisationer fremlægges til debat og godkendelse på KODAs generalforsamling,”

KODAs Råd fastlægger sin egen forretningsorden, det er vel egentlig ok, men fordelingsplanen er et så essentielt omdrejningspunkt, at jeg mener det er relevant for alle aktive komponister I KODA . Og igen argumentet om, at det ikke er alle de højst indtjenende medlemmer der er organiseret I medlemsorganisatierne, som jo er de eneste der kan udpege medlemer til KODAs bestyrelse.

• “at KODA er en medlemsorganisation, der ikke forskelsbehandler sine medlemmer udfra indtægtsbestemte vilkår,”

At rettighedshavernes forretninger har ændret sig de sidste 10 år, er en selvfølgelighed. Men det bør være karakteren af deres virksomhed, der er bestemmende for hvordan de “sagsbehandles” i KODA, ikke størrelsen af omsætningen. Alle os der har været eller er aktivt skabende i branchen ved, at det går op og ned. Nogle år er der meget, de fleste ikke så meget, og alle steder I branchen behandles man I forhold til størrelsen af sin succes. Men jeg forventer det ikke af den største af branchens foreninger. Den bør altid kunne yde en imødekommende og ligeværdig service overfor alle sine medlemmer. Der er ikke brug for yderligere forskelsbehandling. Det tager resten af branchen sig så grundigt af allerede.

• “at KODA gennemdrøfter sin strategi på online-området, herunder også at se på alternative strategier og undlader at acceptere nye online-tjenester af bar skræk for, at musikbrugerne henter musikken ulovligt,”
Vi har, I Danmark, visse muligheder for at beskytte vores område og behøver ikke at føle os truet I en sådan grad, som det ofte udpensles. Jeg har bidt mærke i, at dansk musik vinder markedsandele igen og igen. Og naturligvis, for danskere har brug for at blive spejlet i sig selv. Det går aldrig af mode. Men frygt og angst har aldrig været den bedste motivation for at skabe et godt resultat.

“at KODA opruster arbejdet med at sikre offentlig kompensation for brugen af værker online samt kompensation for udlån på bibliotekerne,”
Det offentlige og det private bør spille sammen. Naturligvis. Og også på dette område. Kompensation for tab af indtægter eller tab for brug af vare der ikke afregnes til markedspris, er set før. Landbrugssektoren har f.eks. haft glimrende held dermed. I forlængelse af blanksbådsordningen og biblioteksloven, og i takt med at brugerne nærmest gratis kan hente musik på nettet, bør man fremfor at lave ringe aftale eller sagsøge brugere, finde tidsvarende teknologineutrale kompensationsmodeller. Hvad med en musikomsætningsafgift? Den ville kunne omfatte bl.a. TDC eller andre (typer) selskaber der formidler, sælger eller stiller musik til rådighed.

Der er brug for, at vi alle tænker kreativt vedrørende den del af KODAs virksomhed, for jeg har ikke de gyldne løsninger!

• “at KODA stimulerer og understøtter fair-trade/ bæredygtige modeller på online-området og at medlemmerne får en større afregning for afspilning i DAB, i Danmarks Radio.”

Jeg kan godt blive en smule ……….. anstrengt ved tanken om, at det er KODAs egen bestyrelse der har vedtaget, at der gives en uforholdsmæssig lille del til komponister der spilles på DAB. Er det så odiøst at have en holdning om, at det bør ændres? Der bør være en bedre balance mellem de genre og komponister, der PÅ GRUND af mainstreamkonkurence presses ud af DRs hovedkanaler. Og derudover bør KODA naturligvis opfordres til at stimulere alt hvad der måtte turde satse på fair trade overfor kunstnerene.

Ja. Det var så det!

Med venlig hilsen
Gry Harrit
Nicolaj Hyltén-Cavallius, 15-03-2012 23:40
På KODA’s Facebook siger Arne Würgler, at vi i KODA ”behændigt undgår at forholde os til selve substansen, at KODAs medlemmer bliver fattigere”. Og her i debatten på musikeren.dk gentager han, at ”flertallet af KODAs komponister ikke kan leve af deres arbejde. Det er der ikke noget nyt i, kun at det ikke er blevet bedre, skønt KODA tjener flere penge.”

Arne Würgler bygger sin kritik af KODA op omkring en grundforestilling om, at KODA’s medlemmer bliver fattigere, mens KODA bliver rigere. Problemet er, at det ikke passer. Der er selvfølgelig medlemmer, der har fået færre penge fra KODA, men der er så sandelig også medlemmer, der har fået flere. Faktum er, at hvis KODA’s medlemmer samlet set skulle være blevet fattigere, så er årsagen ikke udbetalingerne fra KODA – tværtimod. Siden 2008 er der flere, der har fået mere.

Når vi midt i april udsender KODA’s årsberetning for 2011 kan man blandt andet se, at KODA fra 2008 til 2011 har haft en vækst på næsten 40 % i udbetalingen til KODA's medlemmer. Og selvom der er kommet mange flere komponister til i samme periode, så er gennemsnitsudbetalingen ikke faldet – hverken hos dem med en lille udbetaling eller hos dem med en stor udbetaling.

Jeg skal være den første til at medgive, at det på mange måder ikke er blevet lettere at være kunstner i dag end for bare ti år siden. Der er mange flere, der skriver musik og som naturligt nok også gør alt for at få den ud til brugerne - til lytterne. Og selvom digitaliseringen på alle måder har gjort det lettere at distribuere musik, så er der jo samtidig også blevet meget sværere at blive hørt i det enorme musikudbud, der er i dag.

Hvor meget man tjener som komponist hænger helt logisk sammen med, hvor meget man bliver hørt – hvor mange der spiller og hører ens musik. Sådan er det. Og her vil der selvfølgelig altid være medlemmer, der oplever en nedgang i deres indtjening mens andre oplever det modsatte. Men overordnet er det som sagt sådan, at KODA i dag udbetaler flere penge til flere medlemmer end nogensinde før.
Arne Niels, 15-03-2012 16:57
Kære forretningsudvalgsudvalg i DJBFA
"En debat bør foregå ordentlig". Har I glemt, at vi sammen kæmper for den kunstneriske ret til at være den man er og friheden til at skrive som man oplever det? Resultatet kan meget vel blive en uordentligt debat og efter nogens mening taktisk uheldigt. Resultatet kan godt blive, at fokus rettes imod formen og at indhold og mening fortoner sig.
Men sagen er, at flertallet af KODAs komponister ikke kan leve af deres arbejde. Det er der ikke noget nyt i, kun at det ikke er blevet bedre, skønt KODA tjener flere penge. I har nu mandatet til at gøre noget ved det. Og som altid kan man vælge to veje: den konservative blindt at forsvare og bakke op bag det bestående eller turde lukke op og skabe plads for andre meninger, debat og forhåbentlig nytænkning. Havde jeg og andre ikke lagt forslag frem i år var alt kørt efter bogen og passer meget godt med at generalforsamlingen helst skal overstås hurtigere end før. Men hvem gavner det? Jeg kommer til at tænke på en husmur, hvor der stod: Klassekampen er slut, hvem vandt?
Hvad angår venskab mellem organisationerne, så sagde min gamle ven Henrik H. Lund fra DPA, når vi sad og hyggede os, og det gjorde vi (måske overraskende) meget tit: "Nu skal vi altså også passe på ikke at blive alt for gode venner!". Og det blev et smuk samarbejde, hvor vi faktisk kæmpede sammen - og nogen gange i fælles forståelse imod hinanden - for at synliggøre hver sin egenart. Man kan sige vores uenighed gjorde os stærke. Hvis I tror, at fortiden har været en lang bitter kamp imellem organisationerne, så tager i bare fuldstændig fejl.
Kærlig hilsen
Arne
Henrik, 15-03-2012 14:39
Kærlighed er real politik -
hvor meget løser "mudderkastning" i denne sammenhæng?
Henrik, 15-03-2012 14:34
Gode vibrationer kan ikke gradbøjes. Og det samme med god opførsel
Det ER virkelig surrealistisk når mennesker fra "åndsvidenskaben i DK" fremstår som grådige, åndssvage og en smule usammenhængende..
Politik/ livet består af udfordringer og ikke "forhindringer"
Og jeg fornemmer at udfordringerne skal debatteret i en intern boksering? Spørg jer selv om I privat anvender samme ironi og ubehagelige tone over for dem som i elsker. F.eks jeres børn !
Spred jeres bedste vibrationer..... ALTID
DJBFAs forretningsudvalg, 15-03-2012 12:40
Debat bør foregå ordentligt!

Debat kan foregå på mange måder. At den kan foregå i den negative tone, som Arne Würgler og medunderskrivere vælger i motivationen af et politisk ønske, er ærgerligt. Som DJBFAs forreningsudvalg er vi både forundrede over og kede af, at man forsøger at piske en unødvendig og urimelig stemning op, frem for at invitere til saglig debat.

Vi ønsker ikke at bidrage til nogen form for mudderkastning. Som bestyrelse har vi valgt, at vi ikke ønsker unødvendige krige og vil kendes for sober dialog. Også når vi som i dette tilfælde er endda meget uenige med Arne Würgler.

Derfor blot en kommentar til selve de kulturpolitiske synspunkter:

Intet kunne være mere forkert end at påstå, at KODA arbejder i en retning, der skulle være usolidarisk. Det er sjovt, hvordan man på denne måde kan vende en fornuftig politik fuldstændig på hovedet.

Ganske få komponister bidrager med en endda meget stor del af KODAs indtægter. Disse kolleger vælger dermed netop at bidrage til og satse på fælleskabets fordele. Via deres musik, ofte de store hits, får alle vi andre tilført nationale midler til glæde og gavn for at skabe ny kunst. Tænk, hvis de få kolleger valgte anderledes, og undlod KODAs fælleskab … Det ville få ganske alvorlige konsekvenser!

Naturligvis skal KODA derfor også forsøge at tage hensyn til alle, når man tilbyder vejledning, inspiration og service. Vi føler os fuldstændig trygge ved, at der sagtens kan ydes flot medlemsservice til de mange, og alligevel være plads til, at man også tager hensyn til de få. Det handler hverken om, at nogle får ”bedre vilkår” eller om usolidarisk indstilling. Det handler om at kunne vise hensyn og forståelse for, at vi har forskellige behov. Og at vi sætter pris på alle vores medlemmer!

Arne Würgler fortsætter desværre med at male på det sure billede. Ved at sende signaler om, at nogle af vores foreninger snyder på vægten, og hiver flere penge ud af systemet, mens andre må nøjes med resterne. Vidste man ikke bedre, ville det være svært ikke at lade mistilliden vokse.

Som DJBFAs bestyrelse er vi både glade over og stolte af, at vi har nedlagt krige, i stedet for at skabe dem. Vi satser på dialog og samarbejde med vores kolleger i de øvrige musiske foreninger. Og vi er da ekstra stolte af at se, hvordan det også skaber resultater.

Andre før os valgte en anden form. Og man kan naturligvis fortsætte med den slags sure billeder. Påstå, at der snydes både på den ene måde og anden måde. Vi ved til gengæld, at vi taler på DJBFAs medlemmers vegne, når vi satser anderledes. DJBFAs medlemmer ønsker samarbejde mellem vores foreninger. Medlemmerne støtter, at vi skaber fornuftige netværk, at vi er i politisk dialog med både politikere på Christiansborg og branche.

Den meget store medlemsundersøgelse, som DJBFA netop har gennemført, og hvor flere end 40 % af medlemmerne brugte tid på at deltage, har givet os tydelige indikationer på, at bestyrelsen har valgt rigtigt ved ikke at bidrage til gammeldags fjendebilleder. I undersøgelsen giver medlemmerne tydeligt udtryk for, at de foretrækker dialog og samarbejde – også med musikkens distributører og kommercielle aktører.

Vi er alle sammen komponister i vores daglige liv, og er som følge af det meget på vagt overfor for at sikre en ordentlig indtjening til os alle. Alle de forskellige parametre i fordelingen af pengene er oppe til debat foreningerne imellem, hvert eneste år. Og det gode samarbejde vi har skabt i foreningerne igennem de seneste år bidrager til, at vi hele tiden i fællesskab kan forholde os til den meget omskiftelige verden, vi bevæger os i, og handle derefter. I god ånd.
Det er helt misvisende, at skabe et billede af mikrobetaling på få ører og at musikken foræres væk. Et stream er én lytning af én person. Efterhånden som musikken streames og lyttes, vokser betalingen konstant. Og ingen kan da i øvrigt skrue tiden tilbage, så der ikke lyttes musik online. Uden aftaler ville vi forære musikken væk. Nu er der i stedet skabt indtjening og løbende afregning.

Hvis Arne Würgler vil konstatere, at vi er i fuldstændig samklang med DJBFAs medlemmer, er han meget velkommen til at få resultaterne af vores medlemsundersøgelse. Vi er da i øvrigt også stolte af, at undersøgelsen viser, at DJBFA afspejler medlemmernes ønsker til en moderne kulturpolitisk forening.

Vi er naturligvis parat til at drøfte både online-afregning og KODA-demokrati. For vores vedkommende vil det naturligt fortsætte på vores egen generalforsamling.

DJBFAs forretningsudvalg
Ivan Pedersen, 15-03-2012 12:31
Kære komponister/tekstforfattere som er medlemmer i KODA.

Nu har Arne Würgler rumsteret så meget i debat-landskabet på det seneste, at det må være på tide, at et endnu aktivt KODA bestyrelsesmedlem giver nogle svar på de påstande, han fører til torvs.

Arne Würgler, der i sin aktive tid som forkæmper for den rytmiske musiks autorer har opnået imponerende resultater for sig selv og mange af sine kollegaer, har det desværre svært med at nøjes med at glæde sig over et langt politisk livs resultater, og har det øjensynligt endnu sværere med få tiden til at gå som pensionist. Så der bliver larmet på alle platforme.

Endnu mere beklageligt er det, at han tiltror alle de, der er kommet efter ham på hans mange tidligere tillidsposter, total mangel på faktuel indsigt i et kunstnerlivs bryderier, totalt mangel på demokratiske holdninger, udbredt mangel på empati og kollegialitet, ja han er lige ved at tildele os en attitude, hvor uhæderlighed er den term, der falder først for. Det lyder mere og mere som udfald fra en desperat mand.

Det er jo ikke fordi, de problemstillinger, som AW opridser ikke er både relevante og mærkbare. Jeg skal i den grad understrege, at intet optager os, der har påtaget os AW´s tidligere arbejde, mere end præcis disse emner.

Herunder kommer en række af mine kommentarer til nogle af de af Arne rejste påstande.

1) KODA kæmper for sin egen overlevelse. I bestyrelsen har vi bedt KODA´s stab om at fortsætte med arbejdet for indædt og dygtigt at fastholde KODA som DET uomgængeligt bedst drevne forvaltningsselskab – pas nu på – i verden !!!!

Dette har vi bedt staben om, fordi det er uafviseligt at:

a) De små (udygtige) selskaber ryger først, når den digitale udvikling gør Europa til et (1) marked, hvor stordrift er svaret på alt.

b) Kun ved at være de bedste – og overleve som det lille områdes specialister - kan vi undgå at danske ophavsmænd skal mødes af en tysktalende receptionist hvis man får et forvaltningsproblem i en digital fremtid.

c) Kun ved at være bedst i Danmark, kan vi opretholde store internationale repertoire -konglomeraters velvilje overfor at lade et lille DANSK selskab forvalte også DERES rettigheder på denne - i international forstand - lille snotklat af et land, og kun derved kan vort nationale repertoire forhandles til sin højest opnåelige værdi overfor brugerne. Jeg plejer at sige, at mine sange får en bedre pris hos ”kunden” når Paul McCartney er med i salgs-tasken.

KORT SAGT ER ER KODAS OVERLEVELSE DANSKE KOMPONISTERS BEDSTE KORT FREMADRETTET.

Alt det ved AW godt fra sine mere end 30 år i KODA´s bestyrelse, men han har nok glemt det lige p.t. (folk må selv finde ud af hvorfor mon)

2) KODA opdeler medlemmerne i a og b medlemmer.

Nej. Som et forvaltningsselskab, der skal levere en tidssvarende administration i en krisetid, så SKAL forvaltningen naturligvis se på: ER det virkeligt fornuftigt at behandle alle medlemmer – så totalt forskellige som de er – fuldstændig ens, når grundige undersøgelser viser, at medlemmerne imellem sig har HELT forskellige faglige behov, HELT forskellige forvaltningsmæssige problemer, HELT forskellige ønsker til deres forvaltningsselskab. Mener AW så VIRKELIGT at KODA partout SKAL behandle alle medlemmer helt ens, for at kunne kalde sig et demokratisk og solidarisk drevet forvaltningsselskab. Skal KODA køres som Arne siger SELVOM medlemmerne SELV udtrykker, at de ønsker at blive behandlet forskelligt, OG når KODA kan billiggøre sin administration ved netop at give det enkelte medlem, hvad det enkelte medlem HELT præcist har brug for?? KODA opdeler ikke sine medlemmer i a og b. men i a og b og c og d og e og f og g og h og så videre…….

3) En lille klike forskelsbehandles blandt medlemmerne.

Igen har AW i sine mange år ved roret i KODA været den varmeste fortaler for (og lært undertegnede alt om) at netop et kollektivt forvaltningsselskab må kunne forventes at tage vare på også sine niche-genrers helt specielle eksistensvilkår. At netop KODA´s plads til fleksibilitet og hensyn, og organisationens holistiske syn på et samlet landskab af danske musikskabere, fremmer opfattelsen af selskabet som et slagkraftigt kollektiv. Et kollektiv, der udviser omhu for genrebredde - og bl.a. derved optjener sin legitimitet som monopol hos både medlemmer, befolkning og lovgivere.

4) Af KODA´s (snart 37.000) medlemmer, er der kun et par tusinde, der har indflydelse…

Tja, i dine egne mere end tredive år ved bordet var det øjensynligt ikke et problem, der havde din store bevågenhed. Min egen daværende DPA formand Hans Dal adresserede det igen og igen i bestyrelsesarbejdet. Også under dit KODA formandskab Arne. I arbejdet i de senere år med moderniseringen af selskabets vedtægter er ved flere lejligheder alle 37.000 medlemmer skriftligt og personligt indbudt til vedtægtsdebat af netop: de tilsluttedes demokratiske indflydelse. Da det gik hedest til kom der 2 individer af de 37.000, og den ene var gået forkert, viste det sig. Nu kan du jo, Arne se, om du kan få vækket de enten 1) sovende tilsluttede medlemmer eller de 2) tilfredse tilsluttede (vælg selv), så du kan få en plads i bestyrelsen som deres repræsentant. Altså med mindre du havde tænkt dig at foreslå en anden til det job.

5) Man kan ligeså godt forære sin musik væk… Tja, så skal vi til det igen, Kære Arne:

a) KODA kan IKKE få sine medlemmer spillet nogen steder, det kan heller ikke hverken Djbfa eller DPA eller DMF. Kun en ting er stensikker. Bliver man ikke spillet får man ingen penge, men at blive spillet (og ikke fravalgt), er noget man selv må arbejde med.

b) DR spiller en sang på P4 for en mio. lyttere og betaler, - hvad skal vi sige - 150 kr. til ophavsmanden for det. Det er altså o.o15 kr. pr. lytter – eller 1½ øre.

c) En internet tjeneste, der streamer on demand betaler (Spotify-tal er ikke klar i DK endnu) til ophavsmanden mellem 4 og 6½ øre pr. lytter. Det kan man holde ud, hvis man kan lære at opfatte en streamingtjeneste som en radio, hvor lytteren selv vælger. Hvis man ikke kan holde ud at se på sin afregning, at man kun er blevet streamet 2 gange, og måske – da man var på toppen i aktualitet - blev spillet på P3 hver dag, så er det da klart, at man 1) ikke får det samme som før og måske også forståeligt 2) at man synes at verden er ond.

d) Med hensyn til DAB, så er afregningen i den grad til eftersyn netop nu, og der vil i hvert fald ske en ændring her, når FM båndet lukkes for DR´s udsendelser. Det vil der fordi den forhandlede betaling fra DR, naturligvis altid skal fordeles på de eksakt forbrugte værker på de platforme, der er i brug. Et eftersyn lige nu kan dog stadig sagtens ende op med, at betalingen for DAB bliver ca. den samme som hidtil – og måske vil fortsætte på ca samme niveau INDTIL FM båndet lukker. Det vil sige med mindre du kan overbevise KODA´s generalforsamling om, at enhver afspilning af et tre minutters værk – ligegyldigt om der er 6.000 lyttere på DAB eller 1 mio. lyttere på P4, skal udbetale det eksakt samme beløb til ophavs-mændene pr. afspilning.

Hvis vi nu holder os til radio så er fordelen ved DAB, at der på 8 kanaler (hvis det nu var musik alt sammen) spilles 8 x 15 numre i timen – i alt (8 x 8 x 15 x 24) 23.000 sange i døgnet. Sange som IKKE ville være blevet spillet, hvis vi kun havde haft FM.

Hvis DAB skulle give præcis den samme betaling til ophavsmanden som P4 - så skulle DR betale 1.27 mia. til KODA kun for musik på DAB.

Man må derfor konstatere følgende:

a) KODA skulle have forhandlet bedre!!! Med medlemmerne taget med på råd var det jo nok gået rigtigt meget bedre, og der ER jo langt op til den første mia.

b) KODA skal blot lukke for al musik på DAB indtil DR makker ret.

c) DR FM skal TVINGES til at spille alle danske musikkunstnere – hele tiden. Der kommer 7 nye danske albums i døgnet, så der er nok at tage af.

d) Alting var meget bedre i gamle dage.

Diskussionen fortsætter nok til KODA´s generalforsamling på den ene eller anden måde.

Venlig hilsen fra
Ivan Pedersen (selv gammel sangskriver)
Formand for DPA og best.medl. i KODA

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.