Kronik af sanger, komponist og musiker Trine-Lise Væring

I en kronik i Politiken gør Bjørn Bredal sig til talsmand for, at ophavsretten er blevet en så uhåndtérlig størrelse, så vi hellere må afskaffe den, fordi den er "en pest for kunst og ideer". Han siger godt nok, at vi må finde en anden måde at honorere kunstnerne, men har ingen forslag til hvordan. Han er ude efter beskyttelsestiden, men også hele princippet.

Han skriver fx: ”Så længe du har en idé inde i dit hoved, så er den din  – men slipper ideen ud af dit hoved, så tilhører den menneskeheden.( ….) Principielt burde der ikke findes copyright overhovedet”

Jeg deltog efterfølgende i en direkte debat med Bredal i Deadline. Jeg synes, i alt beskedenhed, at jeg var rimelig saglig og holdt mig til det principielle. Hvorfor skal jeg betale for din avis, hvis du ikke vil betale for mine sange?

Det er tydeligt for en hver, at det er nærmest umuligt at leve af musik, med eller uden ophavsret, men det betyder ikke at den er uvæsentlig set med økonomiske briller.

Diverse organisationer og politikerne har i mange år været besat af mantraet "vækstlag". Man har ansporet og siden sendt unge fodsoldater i kamp på musikkens arena, mens man undres over, hvorfor de falder i kamp. Meget lidt krudt er brugt på at forestille sig, hvordan de skal blive voksne med opgaven og musikken. Resultatet er ren braindrain. Man vinder et par kunstneriske slag, men må så kaste håndklædet i ringen og trække i civilist tøjet.

Ophavsretten er den sidste bastion, hvor det faktisk giver god mening at have et komponistskab, og her tænker jeg ikke på sådan et i mahogni, men et "forfatterskab”. Noget der er ens eget, noget man kan væres stolt af, lade gå I arv til sine børn og noget der fra tid til anden også kaster gode penge af sig. Også er det jo også et spørgsmål om værdighed. Hvis ikke jeg skulle bestemme over det, jeg har skabt, og hvad det skal bruges til, hvem skulle så?

Der argumenteres med åbenlyst urimelige sager fra især USA, hvor autorerne kan sælge 100 procent af deres ophavsret til fx forlag, der derfor har mange interesser i at presse citronen. I Danmark kan man sælge max 33 procent. Ophavskvinden  vil altid sidde tilbage med 66 procent. Det skaber et helt andet arbejdsklima.

Skal musik være gratis? Jeg synes ikke, varen skal være gratis, selv om hylden er digital. Musik omgiver os alle vegne, det er tydeligt at det er noget folk vil have. 

Jeg går ikke ind for at vi “lukker internettet”. Jeg går ind for, at man skal kunne komme til (og siden betale for) musikken på en enkelt måde via alle de teknologiske landevindinger der hele tiden kommer.

Vi kriminaliserer de unges musikforbrug, siges der. Jamen vi lovgiver jo også om hastighedsgrænser, ikke fordi vi tror, at ingen kører mere end 110 km på motorvejen, men fordi vi vil sende et signal om, at 110 km i timen er rimeligt. Vi har også brug for færdselsregler på den digitale highway.

Vi kunstnerne skal blive bedre til at tale (højt) om moralen og konsekvenserne af det her. Når jeg i min datters børnehave anbefaler musik, institutionen kan købe, og moderen ved siden af foreslår, at den kan hun da brænde til dem! Så har vi kunstnere ikke forklaret os godt nok.

Jeg synes, det er et god gammelt - kapitalistisk, indrømmet - princip, at den der vil have en vare også er den, der betaler for den.

Og så : Som Kodas jurist skrev, så er det jo ikke tilfældigt at det hedder ophavsRET ikke PLIGT. Man kan altid lægge sit epos ud på nettet under en creative common licens, så har man helt lovligt delt sine egen musik.

Kommentarer fra læserne

Martin Gerup, 06-07-2014 10:49
Du stiller selv spørgsmålet, som Bredal ikke svarer på. Hvordan forestiller du dig, at journalister, skribenter, komponister, forfattere, digtere, fotografer, filmfolk, musikere osv skal honoreres for det indhold de optræder med på nettet. Skal prisen for at være "på" bare sættes op, og så en stor maskine i Berlin, der checker alt trafik af ovenstående og spytter en procentsats ud pr. måned til os? Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, og det er til gengæld fantasifuldt nok for de fleste tror jeg. Men hvad tænker du?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.