af Sara Nigard Rosendal, medlem af bestyrelsen i DMF København

Ung på kongres - betragtninger fra DMF Kongres 2016 fra en førstegangs-delegeret.

"Hvor var visionerne?" spørger Sara Nigard Rosendal efter sin første DMF Kongres som delegeret og medlem af bestyrelsen i DMF København. Hun mener ikke, at de to formandskandidater fik formidlet deres visioner for DMF. (Foto Victor Mark Kruse)

Forud for kongressen var det tydeligt, at der ville være tale om et kampvalg, som især var præget af de to formandskandidaters strid, og en heraf tilsyneladende splittet hovedbestyrelse. Det er tydeligt, at der er tale om konflikter, som har fundet sted langt før min tid i DMF, og at forsøge at gøre sig begreb om, hvilke påstande der er hold i, har mildest talt været umuligt.

Op til kongressen har jeg lyttet på mine med-DMF’ere, læst kongresmaterialet grundigt og derudover forsøgt at sætte mig ind i de to formandskandidaters mål. Men helt ind til tidspunktet, hvor vi skulle stemme, var jeg stadig usikker. Hvis ikke jeg havde misforstået reglerne for at stemme blankt, havde jeg gjort det, for ingen af kandidaterne havde formået at overbevise mig. På intet tidspunkt fik jeg præsenteret nogle visioner; et principprogram, nogle mål, en ideologi.

Efter generalforsamlingen i DMF København i maj havde jeg en interessant snak med Erik Damgaard om holistisk organisatorisk tænkning. Jeg håbede, at dette ville blive præsenteret på kongressen, men jeg hørte kun kritikken af den siddende formand – og det siger jo ikke i sig selv noget om, hvori det egentlige alternativ består. Roskilde-afdelingens strategi på kongressen var fejlslagen – og det er ærgerligt, for mange var faktisk lutter øren. Havde man valgt at tage ’the high road’ og præsentere et brag af en vision, så havde Erik måske fået mere tilslutning, og Anders havde også været tvunget til at fortælle, hvad hans retning og mål for de næste fire år egentlig er.

De unge på banen

På kongressen var det tydeligt, at de unge kom mere på banen, og at der var bred opbakning til dette. Vibeke Bonde Persson, der er 28 år og formand for DMF Randers, blev blandt andet valgt ind i HB, hvilket jeg tror er et stort plus. Desuden deltog de unge delegerede i debatten, og især DMF Københavns ungdomsudvalgs arbejde fik megen ros.

Det er tydeligt, at de forskellige lokalafdelinger kommer til at samarbejde om at få de unge i spil. Det nye forslag (som blev vedtaget) om en ny struktur i DMF, som rummer repræsentantskab og ungdomsmedlemmer i HB, er ligeledes en måde at strukturere de unges indflydelse.

Jeg håber, at HB tager de unge medlemmer alvorligt, og at repræsentantskabets ikke bliver, som Anders Hvidberg sagde, en sandkasse ovre i hjørnet. For det yngre segment af DMF har fingeren på pulsen. De har baggrunden for at udtale sig om medlemsrekruttering og fastholdelse, hvilket er en økonomisk gevinst for forbundet.

Kommunikation

På kongressen var der ligeledes fokus på nye kommunikationsformer. DMF’s digitale platforme skal have et løft og medlemmerne skal have et online debatforum, som skal faciliteres af HB. Dette forslag kom ud fra et ønske om at have flere kontinuerlige diskussioner og erfaringsudvekslinger mellem lokalafdelingerne – alt sammen enormt vigtige elementer i et demokratisk funderet fællesskab.

Festmiddag med sexisme on the side

Kongressens lavpunkt for mig var den afsluttende middag, hvor et medlem var blevet bedt om at holde en tale til kvinderne. Talen bestod af en række sexistiske vendinger startende fra ’hvis ikke jeg skulle leve af at spille musik, ville jeg gerne få løn for at kneppe min kone tre gange om dagen’ – og videre ud af en tangent. Det var først efter en del overtalelse, at formanden greb mikrofonen og tog afstand talen. At han så afsluttede sin afstandstagen med at sige ’men man skal jo ikke overreagere’, var et kæmpe slag i ansigtet. Der var tale om en naturlig reaktion på talerens mangel på respekt for et værdisæt om ligestilling, som vi i fællesskab er blevet enige om – både i DMF og i samfundet. Rummelighed er en dyd, men langt de fleste medlemmer vil ikke finde sig i denne omgangsform. Det gælder unge og gamle, mænd og kvinder. Hvis vi skal være et moderne og stærkt fagforbund, skal den slags holdninger ikke accepteres eller fejes væk som ’en klodset udtalelse’. Vi talte på kongressen om muligheden for at ekskludere medlemmer på baggrund af ukollegialt adfærd. Det synes jeg virkelig, HB skal overveje i dette tilfælde.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.