af Jan Irhøj

Sig navnet: “GDC”… Og de flestes øjne vil se ret tomme ud, selvom de som plade/CD købende kunder alle har haft fingrene i et produkt fra “Grammofonselskabernes Distributions Central”.

Cd'erne pakkes i kasser i det nu hedengangne GDC.

LÆS OGSÅ: GDC i problemer

Et distributionscenter kan lagerføre og fordele varer. Om det er griseskinker eller Medina på DVD er sådan set ét fedt. Arbejdet skal gøres ordentligt, kvikt og effektivt. Varen skal hurtigt ud til kunderne, pengene skal kradses ind og der skal afregnes til musikerne/selskaberne der har overladt varen i distributørens varetægt.

Det har GDC gjort i 43 år.

LÆS OGSÅ: GDC konkurs

HAJ, pas på!

Tirsdag d. 31 januar 2012 slukker og lukker sidste mand – men ikke af “indlysende grunde”, ikke på grund af CD’ens død, Spotify m.v. – næh – p.g.a. GuldDrengeChikane…

GDC blev etableret af bl.a. Bent Fabricius-Bjerre I 1969 og ejerkredsen har talt de store selskaber Metronome, Virgin, SFfilm Sony music, EMI, Universal, Playground m.fl.

Der var måske gode grunde til at GDC i en periode blev omtalt som “Cigarklubben”. Det var de tunge drenge der sad til bords og for mindre selskaber var det stort set ikke muligt at komme med ind i de dybe lænestole.

Som glade børn af World Wild Web kan vi godt bilde os ind, at det er blevet meget nemmere at sende musik ud i verden.

Jo da. I den grad.

Men meget er også blevet mere kompliceret og atomiseret. Heriblandt udsendelse af nyhedsbreve og PR for de skinker eller schlagere vi godt vil sælge. Når vi alle hver især skal lave de samme breve og henvendelser til evt. kunder og købere, kan der spildes rigtig meget tid og godt arbejde. Som f.eks. kunne bruges på noget ehh.. musik..?!

OG de fysiske eksemplarer skal jo stadigvæk transporteres og fordeles.

I sin modnere alder åbnede GDC op for mindre selskabers muligheder for at være på hylderne i Ballerup. Det har bl.a. DMF’s CD service “GATEWAY” under ledelse af Mette Ellebye-Larsen haft glæde af. Og en længere række børneCD’er fra DPA har også fundet vej til børneværelser via GDC.

“Det er også det der download’s skyld…”

Nix. Det er meget, meget værre!

Faktisk var GDC et meget velkørende firma, med kontanter i sparegrisen. Sådan nogle ægte penge, som finanshajer altid er på udkig efter. I dette tilfælde handler det om en særligt grådig hajs overtagelse af en række firmaer i 2008. Iblandt disse var…ja - GDC. Det store sugerør har så været fremme og “lånt” i omegnen af…30 millioner kroner. Som er lånt videre til selskaber med skægge navne som f.eks. “Time off Holding aps” m.v. Med samme direktør. “Firmaer” hvoraf betænkeligt mange har tilføjelsen “Under konkurs”….

Finanskrise?

Nej nej – det staves FINANSGRISE!

Kig selv videre i finanseventyret her.

Pas på – det er i fareklasse A og fra den samme fede hitliste hvorpå Roskilde bank, Amager bank m.fl. ligger højt placeret.

Tema og omkvæd? Grådighed for enhver pris!

Resultatet er, at GDC i julen 2011 pludselig havde et massivt hul i pungen. SF film m.fl. havde ca.17 millioner penge til gode for salg af diverse fysiske DVD’er, CD’er m.v. Og dem ville de gerne have.

Summen af kardemommen? Konkursbegæring!

Og nu ruller advokatbusserne ind på Tempovej 39 i Ballerup, hvor GDC holder til et par dage mere….

Post Mortem…

Min lille dyt er lige rullet derfra med 3 kasser Max Musik CD’er fra det nu sønderbombede lager. Jeg talte med nogle af de sidste kaptajner på den synkende skude. De var chokerede – “Det her forløb er uanstændigt og nu overtager advokaterne – SÅ er det helt slut” sagde en af medarbejderne.

Jeg er ret ked af det på dansk musiks vegne.

Musikere og komponister, der også udgiver fysiske eksemplarer af deres CD’er mister en ellers velfungerende medspiller, til endnu en spekulants samfundsstødende virksomhed.

Finansgrisen åd GDC.
Bøvs og velbekomme!

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.