DEBAT: Musik i folkeskolen
20-03-2011, Debat
Debat om musikere i folkeskolen. Replik fra Signe Adrian, Fmd. for Læreruddannelsens Musiklærerforening
MUSIKEREN har igen taget musik i folkeskolen op. Godt! Desværre præges debatten af myter. Ekstra ærgerligt, at MUSIKEREN ikke spørger folk med konkret viden (musiklærer i folkeskolen, musikunderviser på læreruddannelsen, uddannelsesforsker i musik). I stedet har Inge Marstal uden relation folkeskolen udtalt sig med enestående uvidenhed.
De tre værste myter:
Myte 1: Musiklærernes kvalifikationer er for dårlige.
I Musikfaget i undervisning og uddannelse – Status og perspektiv 2010 (s. 29-30) fra DPU konstateres det, at man kan opdele folkeskolen i to „hold“: Et „A-hold“ af cirka halvdelen af skolerne, der ”helt, eller i væsentlig grad, benytter kvalificerede musiklærere” (linjefag eller lign.) og et „B-hold“, der ikke gør. Det konkluderes: ”skoler fra „A-holdet“ tegnes af velkvalificerede og professionelle musiklærere. Dette bryder med et negativt billede, som ofte er blevet tillagt folkeskolen musiklærere”.
Hovedproblemet er ikke, at musiklærerne er for dårlige – men at der er for få!
Myte 2: Fagforeningen spænder ben for andre faggrupper i folkeskolen
Ofte høres, at lærerne og fagforeningen ikke vil samarbejde med musikere. Marstal: ”Det er fagpolitikken og lærernes fagforening, der spærrer vejen” (MUSIKEREN 3/2010). En skoleleder kan ansætte, hvem hun vil. Bondo udtaler: ”vi kan have et fantastisk udbytte af at samarbejde med et bredt spektrum af faggrupper, herunder selvfølgelig også musikere.”
Hovedproblemet er ikke, at fx konservatoriefolk ikke kan ansættes i folkeskolen; der er snarere få, som ønsker det!
Myte 3: Uddannelsen af musiklærere til folkeskolen er for dårlig.
Marstal om læreruddannelsen: ”Den har set ud på samme måde i hundredevis af år.. (…) det rører vi ikke ved, det diskuterer vi ikke.” Ufatteligt med så pinlig mangel på indsigt. Uddannelsen har været i rivende udvikling og opkvalificering i årtier. Musikfagets indhold og metoder præges af udvidelse og nytænkning.
Fra 1991: tre forskellige læreruddannelseslove. Oprettelse af professionshøjskoler (University Colleges). Her er uddannelsen nu. Kvaliteten afspejles i censorrapporter med vurdering af eksterne censorer (fra fx gymnasium, universitetet, musikskole). Tjek dem. Der er generelt stor tilfredshed med kvaliteten i uddannelsen (2010).
Hovedproblemet er ikke, at læreruddannelsen i musik er for dårlig – men at for få tager den!
Byg på viden!
Det er fint med fokus på musik i folkeskolen, men fejlagtige myter forhindrer løsninger frem for at afhjælpe problemer. I stedet for gæt, enkelttilfælde og fornemmelser, så baser dog udtalelser på viden- og lad os komme videre!
Se også artikel på MUSIKEREN online, hvor Inge Marstal svarer på Erik Lyhnes kritik:
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.
Kan man finde musikere der er egnet til folkeskoleundervisning? Det er jo ikke alle af os der er vant til at skulle bede om ordet. Men korledere,dirigenter, sammenspilsundervisere m.m. er måske en overset gruppe, som er godt rustet til at varetage folkeskoleundervisning og håndtere større grupper af elever. Men om disse undervisere har det fornødne repertoire? Det kunne jo løses.
Jeg er fungerende kulturskolelærer og en smule freelancemusiker men har selv prøvet at undervise i folkeskoleregi. Både med lærer/pædagoger og på egen hånd. Og jeg har min gang på mange folkeskoler. Og det der slår mig er at en del skoler sagtens kan finde ud af det. Også er der de steder hvor det står forfærdeligt til. Var det en ide at lade musik/kulturskolerne lave "redningshold" der kan komme folkeskolerne til undsætning? Og hvad så bagefter? Måske var det også tiltrængt at man så på det foreslåede pensum?