af Per Wium, musikjournalist, forfatter og foredragsholder m.m.

Per Wium opfordrer til at bruge pengene på den professionelle musik fremfor talentkonkurrencer som X Factor. "Lav et ”åben scene” program for ressourcerne i stedet," skriver Wium.

X Factor-holdet anno 2012. Foto: DR

Forrige år introducerede jeg sangeren, sangskriveren og musikeren Steve Winwood på KULTURVÆRFTET i Helsingør. Jeg har fulgt Winwood fra jeg så ham første gang i MARSELISBORG-HALLEN i Århus i 1968. Dengang med gruppen 'Traffic'. Ja, faktisk har jeg fulgt Winwood helt fra han som 16 - 17 årig var forgrundsfigur i legendariske 'Spencer Davis Group' i England. En imponerende og aldeles ikke-hysterisk karriere, som foreløbig har varet i 45 år.

Steve Winwood ville ikke være kommet frem ved en X-factor-konkurrence. Hans originalitet og særlige udtryk ville aldrig havde passet ind i amatør-konkurrencens mainstream-udtryk og væsen. Han ville så i øvrigt heller aldrig have meldt sig til en konkurrence ala X-factor.
Winwood ser ikke musik som facade og tre-minutters berømmelse. Han ser musik som passion, følelser og liv. Han ser musik som et håndværk og en mission med livet. Der er verdener til forskel på en ægte kunster - og så på X-factor.

At konkurrere om musik

Det er helt fint med konkurrencer i musikken. Det er faktisk ganske naturligt at konkurrere indenfor musik. Det har det altid været.

Bands konkurrerer om at komme ud på spillestederne. Sangskrivere konkurrerer om at blive 'signet' af pladeselskaberne. Pianister konkurrerer om at vinde førstepriser ved konkurrencer verden over. Orkestermusikere konkurrerer om pladserne i orkestrene.

Og igen i år laver de danske efterskoler en sangskrivnings-konkurrence. Jeg var med i jury-arbejdet i 2011. Der var masser af talent og lyst til at være med!

Disse konkurrencer udfordrer, animerer og inspirerer kunstnerne til at være helt fremme i skoene. De virker stimulerende på det kunstneriske arbejde.

X-factor er ikke en sund og stimulerende konkurrence. X-factor er et mediestunt med formålet at skaffe højest mulige seertal. X-factor handler om at komme på forsiderne af formiddags-bladene – og missionen lykkes. Men det har intet med musik og originalitet at gøre! X-factor er ikke sund for deltagerne. Ingen får noget godt ud af det. I værste fald bliver de gjort til grin og svinet til. Frembringelse af musik handler om passion, lidenskab, musikalitet, håndværk og følelser. Ingen af disse parametre er til stede i X-factor. Ingen af disse parametre betyder noget for X-factor.

DRs rolle og forpligtelser

DR er – blandt meget andet – sat i verden for at stimulere dansk kultur, herunder musik. DR skal vise mangfoldighed og satse på kvalitet. Både i indhold og formidling. Lad os lige kigge på hvad der står i DR's ”public service”-kontrakt med Kulturministeriet. Den nuværende gælder fra 2011 – 2014 – altså lige nu!

Uddrag:

”Vi har brug for DR for at have en dansk tv- og radiostation, som er forpligtet på alsidighed, mangfoldighed, upartiskhed, på dansk demokrati og kultur.

Vi har brug for en station, som netop ved at være uafhængig af reklamer og tv-pakker kan være forpligtet på kvalitet. En station, som ikke af hensyn til reklameporteføljen

eller programpakkernes bestyrere må basere sig på det bredest mulige og dermed ofte på den laveste fællesnævner.

Vi er jo ikke ens. Vi har forskellige interesser. Vi har forskellige kvalitetsnormer. Vi søger ikke den samme oplysning, og vi går heller ikke efter den samme underholdning.

Kun af en sådan station kan vi forlange og forvente at få dansk musik med danske orkestre og danske sangere.

Arv, den sved!! – den sidste sætning om ”dansk musik”, hva'?

Med X-factor forsømmer DR totalt disse smukke målsætninger. Faktisk gør DR med X-factor det stik modsatte.
DR burde vise og gå en helt anden vej end de kommercielle stationer gør.
DR burde nok holde sig alt for god til X-factor.
For DR ER jo fremragende god, når hun vil!

DRs retorik

Det startede allerede ved juletid. Højdramatiske radiospots, der talte om ”hele nationen” og ”alle danskere” der nu stod klar til at følge X-factor tæt.

Sådan er det jo ikke. Selv med høje seertal, rammer X-factor langt, langt under halvdelen af ”alle danskere”. Og tanken om at ”samle nationen” stammer fra ”Karlsens kvarter” og første runde af ”Matador”. I monopolets og ”Hr og Fru Hansens” tid. I dag er det mangfoldighed, der er kodeordet. Og DR rammer på ingen måde alle med X-factor. De lader bare som om at de gør det.
Og tror åbenbart selv på det...

Ressourcer

DR bruger store ressourcer på X-factor.
Masser af penge og masser af sendetid. Masser af medarbejdertimer og faciliteter.
Tænk engang hvis disse ressourcer i stedet blev brugt på originale danske kunstnere. På professionelle musikere og sangskrivere.
Tænk hvis sendetid og penge blev brugt til at vise og præsentere alt det spændende, der foregår i dansk pop og rock (i bred forstand)!

DRs topledelse

Årene 2005-2009 var slemme for musikken og musikformidlingen i DR. Magasinprogrammer blev slagtet. Fordybelse blev bandlyst. Musikstyring (spillelister) blev indført. Alt sammen til skade for formidlingen og danskerne oplevelse af musik. Ved samme lejlighed valgte denne kroniks forfatter at tage sit gamle tøj og gå – farvel! I 2010 kvajede daværende generaldirektør sig så omhyggeligt, at han var nødt til at forlade posten. Han fik en gave på 7 mio for dette ”stunt”. Tankevækkende, i øvrigt.

Den nye generaldirektør er en kvinde med hjerne og hjerte. Derfor kan det undre at der stadig er noget der hedder X-factor i DR. Jeg gætter på at DR ikke med års varsel kan komme ud af kontrakten med producenten af X-factor… eller rettere: jeg håber da at det er sådan det hænger sammen!

Inspiration og rollemodeller

Jeg nævnte i starten af kronikken Steve Winwood. Jeg kunne også have nævnt Kate Bush, Stevie Wonder, Alicia Keys, James Blake, Tina Dickow m.fl.
Kunsterne, der med originalitet og vilje har skabt unikke universer. Og som dermed er blevet rollemodeller og inspiratorer for unge kunstnere. Ledestjerner, for nu at blive lidt højtidelig og opstemt. X-factor er ikke inspiration eller rollemodel for noget som helst. Det er hysterisk og plat underholdning. X-factor går ikke musikkens ærinde. Musikken – og musikerne og sangerne – bliver gidsler i en gold jagt på høje seertal. Det er ikke public service. Det er udnyttelse og spekulation.

Gammel sur mand” – dog med en god idé

Med ovenstående ord og tæt på 58 år gammel, læner jeg mig op af udnævnelsen og titlen ”sur gammel mand”. Det er jeg for så vidt også, i hvert fald når det handler om X-factor. Så jeg iler med et alternativ – en god idé! Det skal man gøre når man kritiserer noget!

Lav et ”åben scene” program for ressourcerne i stedet – og brug sendetiden til at præsentere en masse unge lovende kunstnere. Sådan et programkoncept kan passende udvikles af gode medarbejdere i DR (det er ikke medarbejderne, der er noget galt med!!) sammen med folk fra spillestederne og fx fra sangskriver-klubberne. Kræv noget af de unge sangskrivere og grupper, der vil deltage! De skal komme med et godt forslag til hvad de vil optræde med – og hvordan. Det skal koste indsats og engagement at være med.

Jeg står inde for at der er masser af talent i hele landet.  Jeg véd det faktisk – fra mine mange opgaver som 'bandcoach' og konsulent ved 'bandseminarer'. Jeg har vejledt og arbejdet tæt sammen med sangskrivere og bands fra hele Danmark. Dels for ”World Music Denmark”, dels for ”lyt.nu”-projektet i Lyngby-Taarbæk.

Jeg har tilrettelagt og gennemført seminarer om branche, sceneoptræden og indspilninger for en række bands. Jeg har som nævnt i indledningen været i jury'en for efterskolernes sangskriver-konkurrence 2011. Jeg har været konsulent for Oure-musikskolerne i et stort projektet for ganske nylig.

Og jeg følger som næsten fast rutine eksamens- og afgangskoncerter på Rytmisk Konservatorium i København hvert år. Via alt dette har jeg mødt originale, talentfulde og passionerede musikere, sangere og sangskrivere over hele landet. De fortjener at komme i medierne. Og publikum fortjener at se og høre de unge talenter. Lad os få originaliteten og passionen tilbage. Lad os få det skæve og det uforudsigelige igen.
Gud bevare musikken!

Kommentarer fra læserne

Peter Bass Hansen, 07-05-2018 01:33
Jeg syntes det er en skam der er så meget fokus på dommerne og så lidt på musikken. I X Factor kommer der aldrig ny musik, men kun fortolkninger igen igen igen og igen, meeget trættene. Så det ikke meget sidste sæson, men spillede lidt på https://bonustil.dk og vandt 1500 kroner, ikke dårligt...
Christina, 16-12-2013 16:12
Nu er det efterhånden nogle måneder siden, at dette indlæg er skrevet, men jeg vil dog alligevel tillade mig at bidrage med en kommentar, da dette indlæg netop tager fat i noget af det, som jeg synes er gennemgribende galt med den danske musikbranche.

Musikbranchen har altid haft en mærkeligt modsigende dualitet. På den ene side handler det om talent, på den anden side handler det om markedsføringspotentiale og tilsyneladende findes kombinationen ikke i Danmark længere. En ting er, at vi er gået over til udelukkende at benytte det danske sprog til lyrikken - det er der for så vidt ikke et problem i, for nogle skal jo holde det danske sprog i musikken i live - men jeg synes altså, at vi minimerer vores chancer for at slå igennem internationalt og derved få sat Danmark på det musikalske verdenskort.

Når jeg siger, at jeg ikke mener at kombinationen af talent og markedsføringspotentiale findes i Danmark, så mener jeg at de, der er mest i medierne ofte er relativt talentløse - ihvertfald hvis der fokuseres på sangkunsten. Det hele skal være så forbandet innovativt, at man helt glemmer at kunstnerens vokal lyder forslået, falsk og kedelig. Og de, der så har talent i Danmark, skal findes i undergrunden ... Der er en skøn harmoni af dejlige, fyldige, smukke og sjælfulde vokaler, hvor det kan høres, at det er eksisterer en passion, og at det er musik for musikkens skyld.

Det er for så vidt ganske udemærket, at der findes talentprogrammer, for der findes trods alt talenter, der behersker en fantastisk vokal, men som blot ikke kan tilpasse det instrumentale, og derfor behøver hjælp, men jeg synes netop at programmer som X-factor er med til at kommercialisere ordet "talent" i en sådan grad, at begrebet nu nærmere bliver forbundet med at have en tålelig vokal, der bare er helt anderledes end hvad der ellers har været før.. Jeg savner de sjælfulde, smukke stemmer i de danske sange, og jeg savner at Danmark fostrer ægte sangere/sangerinder, der mestrer toner, fraseringer og kan finde ud af at benytte det til at underholde ... Til at skabe overraskelser og variation. Den danske musik er så forudsigelig. Læg Danskhall'en på hylden lidt, og få fokus på den musik, der rent faktisk har et budskab, og hvor det budskab kan høres i vokalens dybde. Venligst.
Ole, 09-03-2012 09:42
Det er vist kun en klakør der kan mene at Wirums artikel er enøjet. Der opfordres netop til et skævere og bredere koncept.

Det er klart at DR taler sin sag, 2 millioner seere er hvad det først og fremmest drejer sig om, og så kan næsten alt indhold forsvares :-)
At programmet skulle øge søgningen til musikskolerne ? Muligt--nogen dokumentation eller slynges det bare ud? Tilgendgæld ved jeg hvad buzz ordet er blandt eleverne for tiden: "men jeg skal IKKE i x-faktor ! " -så alting har sin tid -også X-faktor konceptet. Kulturdirektørens svar er jo ligeså hult og indholdsløst som hans program, og jeg kan stadigt kun være enig i Wirums betragtning: DR burde nok holde sig alt for god til X-factor
Christian, 08-03-2012 17:00
Sikke dog en enøjet tilgang I har -har netop læst DR´s kulturdirektørs kommentarer som jeg herved copy/paster

Hvorfor bruger DR penge på X Factor?
08. mar. 2012 16.00
Det er ikke kun X Factor-dommerne, som kan komme til at diskutere på grund af Danmarks største underholdningsshow. Debatten om det populære program raser over hele landet.

- Det er hysterisk og plat underholdning. X Factor går ikke musikkens ærinde, skriver Per Wium, der er tidligere chef i DRs musikafdeling, på musikeren.dk, og fortsætter:

- Det er ikke public service. Det er udnyttelse og spekulation.

Underholdning er også public service
DRs egen kulturdirektør, Morten Hesseldahl, er helt uenig.

- Det er vigtigt at forstå, at det også hører med til public service, at vi skal underholde, det står i vores public service kontrakt, understreger han.

- Vi kan jo ikke lave public service, uden der er en public, og der hjælper X Factor jo i høj grad med at skaffe den public, som er en af de forudsætninger, som gør, at vi kan være her, siger han til dr.dk/xfactor.

Positiv effekt
Den positive effekt fra X Factor rækker ifølge Morten Hesseldahl udover selve fjernsynsprogrammet.

- Man kan se, at det har en direkte effekt på søgningen til musikskoler, understreger kulturdirektøren og fortsætter:

- Det er det mest effektive integrationstiltag i den danske medieverden, som jeg er bekendt med, siger han med hentydning til de mange deltagere med anden etnisk baggrund end dansk, som vi har hørt positive historier om i X Factor.

Plads til det hele
Morten Hesseldahl er ikke i tvivl om at X Factor hører hjemme på DR og mener, at der er plads til det hele.

- Det er som om, det skal være enten-eller. Enten skal vi kun have smalle kulturprogrammer, der formidler finkultur, eller os er det hele bare fortabelse, fordi det er bredt appellerende, pointerer han og understreger:

- Det er jo ikke enten-eller, det er både-og.

Et kæmpe plus
Per Wium opfordrer i sit kritiske indlæg til at bruge X Factor-pengene på den professionelle musik. Men måske behøver det heller ikke her at være enten-eller.

Ida Gard er en dansk musiker, som har haft stor fremgang på det seneste. I denne måned er hun på forsiden af Musikeren, og for et par uger siden blev hendes nummer 'Nothing's Wrong Song' fortolket i X Factor af Ida til hendes egen store glæde.

- Hvis jeg kan få folk til at høre min sang i en anden sammenhæng, så vil de genkende den fra X factor, og det tror jeg helt sikkert er et kæmpe plus, fortæller Ida Gard.

I øjeblikket har X Factor-dommerne våbenhvile, men mon ikke det kun er for en stund.

Debatten omkring Danmarks største underholdningsshow vil forhåbentlig fortsætte ved både dommerbordet og resten af Danmark i mange år endnu.

Læs Per Wiums kritiske artikel via linket og se med når X Factor blænder op for sjette liveshow imorgen kl. 20 på DR1, DR HD og dr.dk/xfactor.
Ole, 06-03-2012 12:37
Grunden til at talentshows kan være dårligt for talent kune være at talent ofte eksponeres alt for tidligt.
Postulat: Det er talents behov for at overleve,at udfolde sig der er det største motiv til at søge i sjælens afkroge og potentielt der skabe mesterværket.

Sagt på en anden måde er der masser af talentfulde sange og performere derude, alle ved at alle gymnasier har deres egen rockstjerne,deres egen diva. De må se i øjenene at hvis deres passion skal blive til noget må de også finde /skabe noget pasende materiale: Blir det godt nok skal det nok komme frem.
Mao: Talent skal ikke nødvendigvis FINDES - talent skal FINDE, og det store talent finder mesterværket.

Vi går i disse år potentielt glip af frugterne af denne proces, fordi talent bliver fundet i sin svøbe og pacet og presset frem på en måde der i værste udfald ender med at dræbe det.

Desuden frarøver det muligtvis det enkelte talent den GAVE det er at have musik med i sit liv over en LANG livsperiode, om det skal blive kent eller ej.
Mon ikke det er svært at vende tilbage med samme håb og naive gæde , til at være "gymnasie stjerne" efter en tur talent maskinens rampe lys ? Det tror jeg.

Det er en skam, en triteste for den enkelte, og en skam alle os andre der går glip af de få der ille have forfinet og fundet essensen af eget talent --og enda muligvis have skabt "mesterværket" -deres bidrag til musikhistorien.

Derfor er X-faktor en trist affære og når hyben, det massive hysteriske scenelys bliver slukket står vi alle fattigere tilbage. Også artifarten Blachman.
Han er imdelertid nok den eneste i dommerpanelet der burde kunne fatte dette, og derfor må leve i selvhad, for i virkeligheden dræber han jo det han elsker ! ,-og det for at være på den position hans forfængelige ego har bragt ham i.

Når de håbefulde stjernefrø er så unge som de er og konceptet så rigidt og seertalsfikseret kommer det til at virke lummert. Det bliver "talent - pornografi" med en vrælende Blachman ,siddende i instruktørstolen og skrige :"hvor er kærligheden", "hvor er det ægte"
Patetisk som en erotiskt film der postulerer kærliged. Og ligesom ægte pornografi , med altid nyt friskt "kød" ,tvinges deltagerne igennem alle genrens stilarter og stillinger , om de har lyst eller ej og det er lige forudsigeligt og grimt er det hver gang.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.